24. apr. 2021
Af Marianne Singer

Svært at holde styr på frisuren: Vinden drillede Mary

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Det var ikke nemt for kronprinsesse Mary at holde styr på sine lange lokker, da en vinden drillede under hendes besøg på Amager fredag.

For kronprinsesse Mary var det lidt af en udfordring at holde styr på sine lange, flotte lokker, da hun fredag middag som protektor deltog i den officielle åbning af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn.

For arrangementet fandt sted udenfor på Naturcenter Amager i Kastrup, hvor der netop denne dage blæste ret meget.

Se videoen med kronprinsessen i frisk vind og med flagrende hår i videoen øverst i artiklen

Klarede udfordringen

Kronprinsessen klarede dog udfordringen på elegant vis og med smil og grin.

Sammen med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen overrakte kronprinsessen diplomer til elever fra 7. og 8. klasser fra henholdvis Skolen på Islands Brygge, Bavnehøj Skole og Den Classenske Legatskole, for deres prisvindende projekter om fremtidens klimaproblemer.

Vigtig festival

Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende videnskabsfestival med cirka 75.000 deltagere, der denne gang finder sted fra fredag den 23. april til og med torsdag den 29. april, med events og foredrag i hele landet.

Forskningens Døgn har blandt andet til formål at sætte fokus på, hvordan forskning og innovation er med til at løse samfundets udfordringer.

Eleverne som medvirkede i dagens kongelige besøg, har som de første deltaget i årets nye skoleprogram under Forskningens Døgn.

Læs mere om: