Svenskerne jubler over Mary og Frederiks besøg
I Sverige er der mange mennesker, som ser frem til noget helt særligt i slutningen af maj måned.
Den 29. og 30. maj er der således fint dansk besøg i den blågule hovedstad Stockholm, når kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er spydspidser for et erhvervsfremstød.
Kronprinsparret møder Estelle og Oscar
I det svenske medie Svensk Damtidning udtrykker man stor glæde over, at Danmarks kronprinspar kommer på besøg, og det ventes, at Mary og Frederik mødes med kronprinsesse Victoria og prins Daniel samt det svenske kronprinsessepars børn prinsesse Estelle og prins Oscar. Mary er fadder til Estelle, mens Frederik er lille Oscars fadder.
Frederik kysssede Mary
Der er ret store forventninger til, at kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i Stockholm leverer varen til ug med kryds og slange, som de for eksempel har gjort på erhvervsfremstød i Tyskland og USA i de senere år.
I Tyskland var det et kys fra Frederik til Mary på åben gade i München, som gjorde lykke og fik placeret det danske besøg som tophistorie i både TV og på avisforsiderne.
SE VIDEO: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks fortryllende dans
Og i USA var det en fantastisk svingom til et business-bal i Washington, der betød, at alle faldt på halen for Mary og Frederik.
Derfor håber man på den anden side af Øresund på magi i maj, når der er royale danskere på besøg i Stockholm.