15. jan. 2009
Af af Anna Johannesen
Til champagne og kransekage hos kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary holdt nytårsreception på Amalienborg hvor gæsterne blev budt på champagne og kransekage
Traditionen tro holdt kronprinsesse Mary igen i år nytårskomsammen på Amalienborg for repræsentanter for hendes 22 protektioner.
Det foregik i Riddersalen i Christian VIII's Palæ, hvor gæsterne ikke blot blev budt på champagne og kransekage, men også fik lejlighed til at takke Mary for et fornemt samarbejde.
At kronprinsesse Mary var velforberedt til nytårsreceptionen undrede ingen af gæsterne, for året igennem har de alle oplevet, hvor meget hun som protektor sætter sig ind i tingene.
- Hun er fantastisk. Indlevende, engageret, opmærksom og varm, lød det fra samtlige gæster, da de efter halvanden time igen forlod Amalienborg.