Læs også
Sødt klip: Prins Christian trækker mor til sig på den røde løber
Det Kongelige Teater i København var lørdag aften spækket med gæster, der alle kom for at fejre dronning Margrethe.
En gallaforestilling i anledning af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum løb af stablen på teatret, og majestætens familie var naturligvis også en del af fejringen.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankom til teatret ved Kongens Nytorv med deres to ældste børn, og det var her, prins Christian viste sit mest elegante look.
Prins Christian, som fylder 17 i næste måned, debuterede nemlig i kjole og hvidt, som er den fornemme gallabeklædning til mænd.
Og prinsen stod knivskarpt i sit nye look, som passede perfekt til de fine omgivelser på Det Kongelige Teater og den store gallaaften.