22. feb. 2023
Af Christinna Braun

”Til min yndlingsperson”: Grev Nikolai deler søde fødselsdagsbilleder af kæresten

Benedikte Thoustrup og grev Nikolai.
Benedikte Thoustrup og grev Nikolai.
Foto: Hanne Juul
Grev Nikolais kæreste, Benedikte Thoustrup, fylder 24 år onsdag.

I begyndelsen af februar åbnede grev Nikolai sin ellers private Instagramprofil og skiftede profilnavn til ”Nikolai til Danmark”.

Den 23-årige Nikolai har siden delt glimt fra både arbejde og privatlivet, og da han og kæresten gennem flere år, Benedikte Thoustrup, i uge 5 var på skiferie i Alperne, blev der også delt en række billeder fra turen.

Onsdag er det i en anden anledning, grev Nikolai deler billeder af sin elskede Benedikte.

Benedikte Thoustrup, som grev mødte på kostskolen Herlufsholm, fylder 24 år den 22. februar, og kæresten Nikolai deler derfor et par søde billeder for at ønske hende tillykke.

”Tillykke med fødselsdagen til min yndlingsperson,” skriver grev Nikolai til det første billede i sin story, hvor han og Benedikte Thoustrup står på den røde løber til Cartier-festen i Stockholm i 2022.

Det var første gang, grev Nikolai og Benedikte Thoustrup lod sig fotografere sammen til et stort offentligt arrangement.

Den 23-årige grev Nikolai har også delt et skibillede af Benedikte med to hvide hjerter på i sin story.

Grev Nikolais Instagram kan ses ved at klikke her.

Læs mere om: