Til prins Christians fest: Denne unge gæst har særlig forbindelse til århundredets måske største statsmand
Blandt de mange unge repræsentanter fra Danmarks kommuner var også Carla Bruun Hansted Friderichsen fra Ærø kommune.
Hun er steddatter af Ærøs borgmester Peter Hansted, hvis far er tidligere statsminister Jens Otto Krag, der er blevet kaldt århundredets måske største statsmand i danske medier.
Endte ved godt bord
Peter Hansteds var resultatet af en kort affære mellem en hospitalslaborant på Rigshospitalet, Lisbeth Hansted, og den kvindeglade politiker, har han tidligere fortalt til BILLED-BLADET.
Carla Bruun Hansted Friderichsen fortalte begejstret om sin aften med gallamiddag på Christiansborg Slot søndag.
- Jeg endte ved et rigtig god bord, så det var en sjov aften, lød det fra Carla, der undervejs også oplevede en afslappet prins Christian under Benjamin Hav-koncerten i Riddersalen.
Sjov lille detalje
Og så kunne hun fortælle en sjov lille detalje fra aftenen.
- Vi fik en banan, da vi stod inde i kirken (Christiansborg Slotskirke, hvor de unge klædte om før og efter taflet, red.) og ventede på at skulle ind til gallataflet. Fordi det er noget med, at så tisser man ikke lige så meget, lød det med et glimt i øjet fra hende.
Jens Otto Krag var en dansk socialdemokratisk politiker, som var Danmarks statsminister fra 3. september 1962 til 2. februar 1968 og igen fra 11. oktober 1971 til 5. oktober 1972.
I årene 1959-1973 var han gift med skuespilleren Helle Virkner.