21. aug. 2020
Af Marianne Singer

Tilbage efter ferien: Sommerflot Frederik i højt humør

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Det var med smil og glimt i øjet, at kronprins Frederik fredag ankom til sin første arbejdsdag efter ferien.

Efter en lang og dejlig sommerferie i blandt andet Sønderjylland og Skagen vendte en veloplagt kronprins Frederik igen tilbage på arbejde fredag.

Første kongelige opgave skulle faktisk allerede have fundet sted onsdag i Aarhus, men besøget blev aflyst på grund af den aktuelle corona-situation.

Klar til festlig dag

Kronprins Frederik ankom til Asnæsværket i Kalundborg klokken 13.00 og var derefter klar til at indvie værkets nye blok.

Ved ankomsten hilste han bl.a. på klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen på korrekt corona-manér med en albue-mod-albue-hilsen.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp8431web.jpg
Kronprins Frederik og Dan Jørgensen
Foto: Hanne Juul

Asnæsværket har været igennem en omstilling fra sort til grøn energi og gennem de sidste tre år gennemgået en omfattende ombygning.

Stor omstilling

Værkets nye blok 6 kan nu levere el og varme uden at fyre med fossile brændsler, da produktionen er omstillet til at fyre med resttræ fra bæredygtigt skovbrug.

Kronprins Frederik besøgte også Asnæsværket i Kalundborg midt i maj under coronakrisen, hvor der på en nedlukket fabrik ved værket blev sat en nødproduktion af ethanol i gang.

Ethanol kan anvendes i desinfektionsmidler såsom håndsprit, og da der i Danmark ikke var en stor egenproduktion af ethanol, var der behov for det.

Læs mere om: