TILLYKKE: Kronprinsesse Mary fylder 43 år
Kronprinsesse Mary kan i dag fejre 43-års fødselsdag sammen med sin nærmeste familie.
På en dag uden officielle pligter for hverken fødselaren eller kronprins Frederik er der de bedste muligheder for, at 43-års dagen kan fejres på skønneste og mest afslappede vis i helt private rammer.
Kronprinsessen kan samtidig fejre, at endnu et år som Danmarks kronprinsesse er gået godt, og at hun i dag har en skarpere royal profil end nogensinde.
Noget, som i høj grad blev understreget for nylig i et TV-portrætprogram på DR1.
Læs flere artikler om kronprinsesse Mary - klik her
I programmet kom man helt tæt på kronprinsessen og hendes mærkesager med særlig fokus på arbejdet i internationalt regi til fordel for kvinders rettigheder.
For kronprinsesse Mary gælder det nu om at nyde fødselsdagen med mand og børn og så ellers få slappet af i vinterferien, der venter lige om hjørnet.
LÆS OGSÅ: Marys kønne fødselsdagsmorgen
Således får Mary brug for alle sine kræfter resten af året, der byder på et meget stramt arbejdsprogram.
Kronprinsessen skal både alene og med sin mand på flere officielle rejser udenlands, og så er der arbejdet herhjemme med især Mary Fonden samt en lang række officielle pligter rundt omkring i Danmark.
Fra BILLED-BLADET skal der lyde et stort tillykke til Danmarks Mary, og vi fejrer den smukke kronprinsesse med et flot galleri ovenfor.