8. jan. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Tillykke med fødselsdagen: Prinsesse Josephine og prins Vincent fylder 10 år

Prinsesse Josephine og prins Vincent
Prinsesse Josephine og prins Vincent
Foto: Hanne Juul
Kronprinsparrets to yngste børn prins Vincent og prinsesse Josephine kom til verden for 10 år siden på Rigshospitalet, og i dag, fredag den 8. januar, skal tvillingerne for alvor fejres.

Det er altid noget særligt at fejre sin fødselsdag, men der er naturligvis noget ekstra over det, når man fylder rundt.

Prins Vincent og prinsesse Josephine skal fejres

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks to yngste børn prins Vincent og prinsesse Josephine runder fredag den 8. januar de 10 år, og det bliver naturligvis markeret helt privat med en lille familiefest, og så kommer der nok en overraskelse i løbet af morgenen med en fin officiel markering.

For kronprinsparret, kongehuset og hele Danmark var det en lykkens dag, da tvillingerne kom til verden.

Den skønneste pressemeddelelse

Den 8. januar 2011 sendte kongehusets kommunikationsafdeling denne skønne pressemeddelelse ud:

Det blev en Prins og en Prinsesse

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary har den 8. januar 2011 på Rigshospitalet født to velskabte børn.

Sønnen blev født kl. 10.30
Vægt: 2674 gram, længde: 47 cm.

Datteren blev født kl. 10.56
Vægt: 2554 gram, længde: 46 cm.

Mor og børn har det godt.

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen var til stede under hele forløbet på Rigshospitalet.

Stolt far

Allerede klokken 11.37 den 8. januar 2011 kom en ultra stolt kronprins Frederik ned til den ventende presse i Rigshospitalets forhal.

Han fortalte om sine to velskabte børn, der blev født med en halv times interval, og så sagde han, at både Mary og tvillingerne havde det rigtig, rigtig godt.

Han fik også lige indskudt, at han selv havde det godt.

Stor børnefamilie på Amalienborg

Og herefter tog han sammen med Mary og prins Vincent og prinsesse Josephine samt de store børn prins Christian og prinsesse Isabella hul på tilværelsen som ret stor royal børnefamilie med fast base på Amalienborg i Frederik VIII’s Palæ.

Meget mere i BILLED-BLADET

De seneste 10 år med tvillingerne Vincent og Josephine har budt på en perlerække af højdepunkter, som du kan se billeder af og læse om i denne uges BILLED-BLADET, der også byder på alt om dronning Margrethes nytårsaften.

https://imgix.billedbladet.dk/bladteaser_0.jpg

Læs mere om: