Tillykke - Prins Felix fylder 12
Tirsdag er det 12 år siden, at daværende prinsesse Alexandra fødte prins Felix på Rigshospitalet i København. Prins Felix er næstældste barn af prins Joachim og nuværende grevinde Alexandra. Den 4. oktober samme år (2002) blev prinsen døbt i Møgeltønder kirke og fik navnene Felix Henrik Valdemar Christian - til stor overraskelse for de fleste.
Prins Felix bor efter prins Joachim og prinsesse Alexandras skilsmisse sammen med storebror prins Nikolai hos sin mor på Østerbro, men prins Joachims flytning til København vil nok medføre flere timer hos far og prinsesse Marie.
Prins Felix er i øjeblikket på ferie med prins Joachim og prinssesse Marie og alle sine søskende på regentparrets vinslot i Frankrig, og her bliver han fejret på dagen. Blandt andet kan prins Felix vente besøg af nogle af sine franske slægtninge, der bor i området.
Prins Joachim og hans families ferie på vinslottet i Frankrig kan du glæde dig til se meget mere til i BILLED-BLADET på torsdag.