TILLYKKE: Prins Henrik fylder syv år
Når man fylder syv år, så er man ikke længere en lille dreng. Så går man nemlig i skole og har efterhånden også fået sine egne meninger. Men dagens fødselar vil nok i lang tid blive kaldt for "lille" prins Henrik, nu hvor farfar besluttet sig for at droppe prinsgemalen og igen kalde sig for prins Henrik.
VIDEO: Prins Henrik og prinsesse Athena åbnede Legoland
Fødselsdagen starter med en ganske almindelig skoledag, og da forældrene, prins Joachim og prinsesse Marie, har opgaver i Sønderjylland om aftenen, kan man sagtens forestille sig, at fødselsdagen vil blive holdt på Schackenborg Slot i Møgeltønder.
Mors Dag gave: Køb 12 numre af BILLED-BLADET og få 2 biografbilletter
Joachims tredje og Maries første barn kom til verden på Rigshospitalet den 4. maj 2009. Det var tidligt om morgenen. Ja, faktisk var klokken kun 04.57 da han kunne udbryde sine første barneskrig. Og både Joachim og et hold af læger stod klar til at byde den lille fyr velkommen til verden.
Flytning og skolestart
Nu her syv år efter er der sket meget. Prinsen er sammen med sine forældre og sin søster, Athena, flyttet til København. Han er startet i skole, og før man ser sig om, er han klar til at cykle turen alene. Han startede i 0. klasse i sommer hos Sct. Joseph Søstrene i Ordrup. Ikke langt fra den nye bopæl på Emiliekildevej.
Prins Henrik er nummer ni i arvefølgen til den danske trone. Før ham er det onkel Frederik, samt fire fætre og kusiner, sin far og sine to ældre brødre.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med dagen.