TILLYKKE: Prinsesse Alexandra fylder 47 år

Prinsesse Alexandra.

Prinsesse Alexandra.

Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Stort tillykke til prinsesse Alexandra af Berleburg, der mandag kan fejre 47-års fødselsdag.

Når prinsesse Alexandra mandag kan fejre sin 47-års fødselsdag, vil hun kunne glæde sig over, at hun allerede har fået den bedste gave, nemlig kærligheden.

For den 47-årige fødselar, der lyder navnet Alexandra Rosemarie Ingrid Benedikte, prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, kan nemlig fejre dagen sammen med sin nye kærlighed, grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille fra Egeskov Slot, som hun nu danner par med.

Endnu er forholdet nyt, og parret bor endnu ikke sammen. 

Prinsessen har stadig adresse i Tyskland, mens greven bor på Egeskov Slot på Fyn, men de ses så tit og ofte, de kan, og mon ikke prinsessens 47-års fødselsdag også er en god anledning.

Stod offentligt frem med kæresten

Tirsdag i sidste uge viste det forelskede par sig offentligt sammen for første gang.

Det skete til en æreskoncert for fødselarens mor, prinsesse Benedikte, så dermed er forholdet også accepteret af den kongelige familie. Og dét er formentlig den bedste fødselsdagsgave, prinsessen kan ønske sig.

Prinsesse Alexandra, der er født på Rigshospitalet i København, men først blev dansk statsborger den 19. maj 1998, meddelte den 18. maj i år, at hun og gemalen gennem 18 år, grev Jefferson von Pfeil unf Klein Ellguth, lod sig skille.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Men få måneder efter fandt prinsesse Alexandra lykken sammen med grev Michael, som hun har kendt hele sit liv.

- Pludselig så vi hinanden i et helt andet lys, fortalte den forelskede greve om kærligheden til dagens fødselar, der er mor til to, grev Richard, som netop er fyldt 18 år, og komtesse Ingrid, 14 år.

BILLED-BLADET ønsker prinsesse Alexandra hjerteligt tillykke med fødselsdagen.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden