TILLYKKE: Prinsesse Alexandra fylder 48 år
For prinsesse Benediktes datter, prinsesse Alexandra af Berleburg, har det forgangne år budt på store omvæltninger.
Efter skilsmissen fra grev Jefferson von Pfeil und Klein-Ellguth i maj 2017 har prinsessen heldigvis fundet kærligheden igen - og 2018 blev derfor året, hvor den lille by Kværndrup på Fyn fik sig en ny indbygger.
Prinsessens kæreste gennem nogle måneder, grev Michael Ahlefeldt-Laurvig spurgte nemlig, om prinsessen ikke havde lyst til at flytte permanent ind hos ham på Egeskov Slot - og det havde hun!
Familietræf på Herlufsholm
I løbet af foråret fik hele familien også lejlighed til at mødes ved en særlig festlig lejlighed.
Det skete, da prinsesse Alexandra og grev Jeffersons datter, komtesse Ingrid blev konfirmeret. Det foregik i Herlufsholm Kirke og her var både grev Jefferson, prinsesse Alxandra og grev Michael Ahlefeldt til stede.
Prinsesse Alexandra er desuden mor til grev Richard, som i år fyldte 19 år.