24. jan. 2019
Af Ulrik Ulriksen

TILLYKKE: Prinsesse Athena fylder syv år

Prinsesse Athena
Prinsesse Athena
Foto: Flemming Jeppesen / BILLED-BLADET
For prinsesse Athena og hendes nære familie er der rigtig meget at fejre i dag. Det seneste år har budt på meget godt for dagens royale fødselar.

Prinsesse Athena fylder i dag syv år - torsdag den 24. januar. Og det bliver helt sikkert markeret på den skønneste måde både hjemme i privaten hos prinsesse Marie og prins Joachim og storebror prins Henrik på Emiliekildevej i Klampenborg samt i skolen med lærere og kammerater.

Det seneste års tid har Athena gennemgået en sund og naturlig udvikling i Sct. Joseph Søstrenes Skole i Charlottenlund, hvor der er blevet skruet op for det faglige niveau.

På samme skole går storebror Henrik, som hun kan få sig en søskendesnak med i frikvartererne. Dagens fødselar er også helt vild med sine to ældste storebrødre, prins Nikolai og prins Felix, som altid tager sig sødt og kærligt af deres lillesøster.

Athena har mange talenter

Athena har for længst vist, at hun er en pige med talenter. Hun er blandt andet god til at stå på ski, hvilket hun har arvet fra sin mor, prinsesse Marie.

I sin tid som kostelev på skolen i Villars-sur-Ollon i de schweiziske Alper var Marie en meget stærk alpin skiløber.

Suser af sted på pisterne

Når Athena for alvor skal hygge med sine forældre og brødre, er det netop med masser af skisjov på programmet.

En gang om året er dagens fødselar sammen med familien på vinterferie i Villars Sur Ollon, hvor prinsesse Marie tager sig godt af børnene og sørger for, at de år for år bliver bedre og bedre til at suse af sted på de velpreparerede pister.

Læs mere om: