21. apr. 2014
Af John Lautrup

TILLYKKE: Prinsesse Isabella fylder syv år

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella
Foto: AOP
Anden påskedag er det prinsesse Isabellas fødselsdag. Den kongelige krudtugle var den første danske prinsessefødsel i 61 år.

Præcis klokken 16.02 i dag for syv år siden kom prinsesse Isabella til verden på Rigshospitalet. Hun vejede 3350 gram, målte 50 centimeter og har siden udviklet sig til lidt af en kongelig krudtugle. Altid smilende og fuld af spilopper.

Prinsesse Isabella er kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys andet barn og den første danskfødte prinsesse siden Anne-Maries fødsel i 1946. Hun er tillige komtesse af Monpezat efter sin farfar, prins Henrik.

Indtil hun blev navngivet, blev hun kaldt "Lillepigen" af sine forældre. Hun er sandsynligvis opkaldt efter dronning Isabella af Danmark, en spansk prinsesse, som blev gift med kong Christian II. Kronprinsesse Mary har i hvert fald udtalt til australsk presse, at hun fandt navnet i Frederiks stamtavle.

Sidste år havde prinsesse Isabella første skoledag på Tranegårdskolen i Hellerup, hvor hendes storebror, prins Christian, også går. Hun er nummer tre i arvefølgen efter sin far og storebror.

Læs mere om: