6. feb. 2020
Af Christinna Braun

TILLYKKE: Prinsesse Marie fylder 44 år

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Martin Høien
Prinsesse Marie kan i dag, torsdag den 6. februar, fejre sin 44-års fødselsdag.

Bon anniversaire !

Sådan vil mange sige, når de møder prinsesse Marie i dag, den 6. februar.

Prins Joachims skønne hustru fylder nemlig 44 år, og dagen bliver fejret i Paris, hvor familien bor.

Både prinsesse Marie, prins Joachim og deres to børn, prins Henrik, 10, og prinsesse Athena, 8, er faldet godt til i Paris, hvor de lige nu bor, mens prins Joachim er i gang med sin militære lederuddannelse.

Fransk fejring

Prinsesse Marie bliver helt sikkert fejret på fornemste vis af sin familie, og mon ikke hendes far, Alain Cavallier også kigger forbi fødselsdagsbarnet og ønsker tillykke

Alain Cavallier bor nemlig også i Paris og nyder godt af at have sine børnebørn tæt på.

BILLED-BLADET ønsker prinsesse Marie stort tillykke med fødselsdagen!

Læs mere om: