1. sep. 2010
Af af Preben Petersen
Tivolis gæster hyldede prinsesse Maries kærlighed til Joachim
Prins Joachim og prinsesse Marie viste deres kærlighed i Tivoli.
Fotos: Martin Høien/BILLED-BLADET
Da det forelskede prinsepar trådte ind i den gamle have, klappede og piftede gæsterne.
Det var et tydeligt forelsket prinsepar fra Sønderjylland, der tog i Tivoli for at fejre 100-året for dronnings Ingrids fødsel. Sammen med alle dronning Ingrids tre døtre og kronprinsparret var prinsesse Marie og prins Joachim i Tivolis koncertsal for at overvære en festforestilling.
På vejen gennem Tivoli var det tydeligt, at Marie og Joachim har formået at bevare forelskelsen, og der var masser af fysisk kontakt mellem de to.
Det var åbenbart noget, Tivolis publikum kunne lide at se, for parret blev klappet og piftet ind i den gamle have.