5. aug. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Toptunet prins Joachim kommer med løfte: Der er lagt i kakkelovnen!

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Jesper Sunesen
Prins Joachim glæder sig helt vildt til at slutte sommerferien af med manér. Han lover, at denne weekend vil byde på masser af spænding.

Prins Joachim er toptunet og 100 % klar til stor begivenhed i weekenden.

I dag varmede prinsen op til Copenhagen Historic Grand Prix med deltagelse i en festlig begivenhed på Københavns Rådhus, hvor der blandt andet blev serveret de klassiske rådhuspandekager.

Prins Joachim var toptunet

I forbindelse med velkomstmødet var flere fornemme racerbiler og sportsvogne fra weekendens mange racerklasser udstillet på Rådhuspladsen.

De udstillede biler, heriblandt prins Joachims Ford Lotus Cortina, kørte i dagens anledning i parade fra Bellahøj til Rådhuspladsen.

Fint løfte fra Joachim til Tom Kristensen

BILLED-BLADETs udsendte fik en lille snak med prinsen før lørdagen og søndagens ProAm-ræs på banen i Bellahøj i København, hvor prins Joachim danner par med den levende motorsportslegende Tom Kristensen.

Prins Joachim og Tom Kristensen
Prins Joachim og Tom Kristensen
Foto: Lars H. Laursen

– Hvad forventer De Dem af weekenden med Copenhagen Historic Grand Prix?

– Det er altid sjovt, og det er altid hyggeligt, så det forventer jeg som minimum, og så er der de sportslige forventninger – der er lagt i kakkelovnen! Det bliver spændende at se. Jeg har gode erfaringer, men jeg har også dårlige erfaringer. Jeg har lovet Tom, at jeg lægger en god plads op til ham, og så må han gøre arbejdet færdigt, lyder det med et stort smil fra prins Joachim.

Læs mere om: