25. aug. 2008
Af af Jan Bergman

Træt kronprins Frederik genforenet med Mary og børnene

En tydeligt træt kronprins Frederik på legepladsen i Hobart, sammen med prins Christian.
En tydeligt træt kronprins Frederik på legepladsen i Hobart, sammen med prins Christian.
All Over
Træt kronprins Frederik er ankommet på Tasmanien og genforenet med Mary og børnene.

Som planlagt er kronprins Frederik nu ankommet på Tasmanien for at holde ferie sammen med Mary og de royale poder Isabella og Christian.

Men til Frederiks store overraskelse var der ingen hjemme, da han ankom til svigerinde Janes villa i Hobart, og først efter at Frederik havde ringet Mary op på mobilen, kunne den lille royale familie blive genforenet.

Og gensyns glæden udeblev da heller ikke, da både Christian og Isabella omfavnede far Frederik, og med begge børnene i armene, fik Mary et kæmpe knus af sin savnet mand.

Kort efter ankomsten samledes familien på en nærliggende legeplads, og mens Mary tog sig af Isabella, havde prins Christian travlt med at vise sin noget klatøjet farmand, hvad han havde lært mens han var væk.

Om kronprins Frederik registrerede alle Christians nye evner vides ikke, men forståeligt nok virkede Frederik temmelig brugt og til tider fraværende, efter at have tilbragt 2 uger ved OL i Beijing.

De næste par dage byder på tiltrængt afslapning for Frederik, der sammen med sin familie skal indhente noget af den forsømte familiehygge.

Læs mere om: