3. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen og Malan Joensen

Tragisk dødsfald påvirker planer for fejring med dronning Mary

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Jesper Sunesen
Et pludseligt dødsfald i Hjemmeværnets rækker har konsekvenser for organisationens 75-års jubilæumsfejring, hvor dronning Mary deltager.

En kvindelig hjemmeværnssoldat er død natten til onsdag, mens hun stod vagt ved teltene i Churchillparken i København, hvor festlighederne i forbindelse med Hjemmeværnets 75-års jubilæum løber af stablen onsdag formiddag.

Ifølge de foreløbige oplysninger fra Hjemmeværnet døde hun af hjertestop.

Dronning Mary deltager i markeringen af jubilæet, og det blev kort før dronningens ankomst kl. 11.00 meddelt den fremmødte presse, at der på grund af det tragiske dødsfald ville blive afholdt 1 minuts stilhed for den afdøde kvinde.

Læs mere om: