6. aug. 2025
Af Lærke Valentin

Trenden dominerer i København: Dronning Marys sommerlook er som taget ud af modeugen

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Rene Schütze
Dronning Mary er kendt for at være en utrolig velklædt dronning, og nu beviser hun det endnu en gang.

Den københavnske modeuge er lige nu i gang, og det tiltrækker modeinteresserede fra hele verden.

Allerede inden modeugen gik i gang, beviste dronning Mary endnu en gang sin sans for mode.

Ved vagtskiftet ved Graasten Slot i sidste uge, var dronningen nemlig klædt i en kjole, som kunne være taget lige ud af modeugen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Mary var iklædt en polkaprikket kjole fra det parisiske mærke, Weill.

Den var sort med beigefarvede prikker, og netop polkaprikkerne er særligt moderne for tiden.

Det skriver det norske medie, KK, og det svenske medie, Femina, som begge dækker mode og trends.

I artikler fra medierne bliver Mary rost for sin stil, hvor det nævnes, at det er tydeligt, at hun følger med i modebilledet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-06/m-%284%29.jpg
Kong Frederik og dronning Mary ved vagtskiftet på Graasten slot.
Foto: Rene Schütze

– Polkaprikker har uden tvivl fået en genoplivning denne sommer. Den danske dronning har tydeligvis bemærket det, fortæller modechef hos KK, Edie Einarsdóttir, til mediet.

Til modeugen kan modeinteresserede finde inspiration til klædeskabet, men det ser ud til, at dronning Mary allerede er langt foran.

Den polkaprikkede kjole, som Mary bar ved vagtskiftet, havde også en fin smockdetalje på ryggen og var matchet et par brune stiletter og guldsmykker.

Mere om: