19. jul. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Trist nyt fra kongehuset: Kronprins Frederik må droppe OL-rejse

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Kaspar Wenstrup
Desværre må kronprins Frederik aflyse sin rejse til Japan og De Olympiske Lege i Tokyo.

Kronprins Frederik er blevet tvunget til at aflyse sin deltagelse ved De Olympiske Lege i Tokyo i Japan.

Det melder kongehusets kommunikationsafdeling ud.

Kronprins Frederik tæt på smittet person

Frederik har været i nær kontakt til en person, der er smittet med corona, og på grund af skærpede indrejsekrav ved De Olympiske Lege betyder det, at han ikke har mulighed for at rejse til Japan.

Fra kongehusets kommunikationsafdeling lyder det blandt andet, at Frederik nu vil deltage i IOC-generalforsamlingen i Japan via digitale kanaler.

Desuden understreges det, at kronprinsesse Mary og kronprinsparrets fire børn ikke er nære kontakter til den smittede.

Mary og børnene er ikke nære kontakter

- Kronprinsen, der er færdigvaccineret, følger myndighedernes anbefalinger om test som nær kontakt. Hverken Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen elle parrets fire børn er nære kontakter til den smittede, lyder det fra kongehusets kommunikationsafdeling.

Planen ændres

Det var oprindelig planen, at kronprinsen skulle have været til stede ved De Olympiske Lege fra den 19. til den 26. juli 2021.

Frederik udtræder formelt af IOC ved den 138. generalforsamling den 20.-21. juli.

Kronprinsens deltagelse i generalforsamlingen foregår altså nu i stedet digitalt.

Læs mere om: