Trods store udfordringer: Frederik og Mary gør hvad de kan
Ligesom resten af Danmark er også kongehuset for tiden voldsomt påvirket af de nye coronarestriktioner.
Arrangementer bliver aflyst og hvis de afholdes, sker det med store ændringer i programmet.
Støtter op
Men trods de mange udfordringer, de møder under deres kongelige arbejde, fortsætter kronprins Frederik og kronprinsesse Mary så vidt muligt at støtte op om mange af deres mærkesager.
Det kan man se i deres kalender for den kommende tid.
En rigtig hjertesag
Således skal kronprins Frederik fredag aften som protektor for Københavns Drengekor overvære en koncert i Københavns Domkirke.
Og allerede dagen efter taler han som protektor ved Røde Kors’ virtuelle landsmøde.
Fredag den 20. november har kronprinsen så fokus på sin hjertesag sport og sundhed, når han er æresgæst ved fagmødet "August Krogh-symposium - sport, muskler og sundhed" hos Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab i København.
I flotte omgivelser
Kronprinsessen er på torsdag som protektor klar til at markere foreningen Børn, Unge & Sorgs 20-års jubilæum ved en konference i flotte omgivelser i Skuespilhuset i København.
Og ugen efter aflægger hun besøg på UNESCO's Verdensmålsskole på Roskilde Gymnasium.
En stor dag
Kronprinsessen har siden verdensmålene blev vedtaget i 2015 været meget engageret i at brede kendskaben til FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling.
To dage efter deltager kronprinsessen i endnu et FN-arrangement, når hun er med til at markere "Børnenes Dag" hos Unicef i FN Byen i København.