25. mar. 2011
Af af Hanne Rask

Tvillingedåb: Afbud fra det svenske kongehus

Lykkelige så de ud, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, da de forlod Rigshospitalet med deres tvillinger.
Lykkelige så de ud, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, da de forlod Rigshospitalet med deres tvillinger.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Tvillingedåb uden svenske kongelige.

Når Frederik og Mary døber deres små tvillinger den 14. april, bliver det som altid med gæster fra kongehuse i hele Europa. Desværre må både kronprinsparret og ikke mindst de mange danskere, der følger begivenheden, se langt efter repræsentanter fra det svenske kongehus denne gang.

Kronprinsparrets nære slægtninge fra vort naboland var repræsenteret ved både prins Christians og Isabellas dåbsfester, men den 14. april er de alle optaget til anden side, og har dermed meldt afbud til den danske tvillinge-dåb.

- Grundet andre forpligtelser kommer der desværre ikke nogen repræsentanter fra det svenske kongehus, lyder det fra det svenske hof, der ikke uddyber det opsigtsvækkende afbud yderligere.

Navnene på de to små må den svenske kongefamilie altså have på anden vis!

Læs mere om: