Udenlandsk medie roser Mary og Frederiks afslappede sommerstil
Det var et kongepar, der var i sommerstemning, da kong Frederik og dronning Mary overværede vagtskiftet på Graasten fredag ved middagstid.
Kongeparret viste sig for alle de fremmødte ved Graasten Slot, hvor de havde klædt sig passende til det danske sommervejr – og kongeparrets afslappede sommerstil er noget, der har trukket overskrifter i udlandet.
Magasinet HelloMagazine har nemlig sendt rosende ord om kongeparret smarte sommerlook.
– Kong Frederik og Dronning Mary gav fredag et exceptionelt eksempel på en afslappet sommerstil, da de trådte ud for at se vagtskiftet uden for deres sommerresidens, skriver HelloMagazine.
Kongeparret var iført et stilrent sommerlook, hvor dronning Mary var iført en smart cardigan i cashmere. Kong Frederik havde en lys skjorte på med korte ærmer og et par sandfarvet bukser, der passer perfekt i sommervarmen.
Kongeparret havde naturligvis også deres trofaste hund Coco med til vagtskiftet – og her nød Coco al opmærksomheden.