23. jul. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Udfordring for prinsesse Nathalie: Fire OL-heste ramt af problem

Prinsesse Nathalie
Prinsesse Nathalie
Foto: Lars Horn
Efter en lang flyvetur fra Europa til Japan blev de fire danske OL-dressurheste ramt af et problem, som mange flypassagerer kender.

De danske OL-dressurheste ankom for flere dage siden til Tokyo i Japan efter en lang flyvetur fra Belgien med mellemlanding i Dubai.

Prinsesse Nathalie er lettet

Hestene, som rytterne på landstræner prinsesse Nathalies dressurhold skal ride på i de olympiske konkurrencer, har oplevet samme udfordring som mange andre flypassagerer, når man rejser fra én tidszone til en anden.

Rejsen til OL i Tokyo har helt enkelt givet de fire danske dressurheste jetlag.

Det er en uges tid siden, at hestene blev fløjet fra Europa til Japan, og de har heldigvis efter lidt problemer nu vænnet sig til den japanske døgnrytme og til de nye forhold.

Det er en lettelse for trænere og ryttere på det danske dressurhold

Hestene sov meget

- Hestene sov rigtig meget de første dage. Man kunne godt mærke, at de har været under transport, så det tog lige et par dage at falde til, siger rytteren Cathrine Dufour til TV2 Sporten.

- Alle fire heste har taget det super flot. De har fået sovet godt igennem – ligesom os selv. Vi har været ude at træne de seneste dage, og det ser virkelig godt ud det hele, lyder det desuden fra Dufour.

Generelt er landstræner prinsesse Nathalie og de danske dressurryttere godt tilfredse med forholdene i Japan.

Vigtig undersøgelse

Fra klokken 9.30 i Japan, klokken 02.50 dansk tid fredag, og et par timer frem, har dressurhestene ved OL ifølge ridehesten.com været til besigtigelse af dyrlæger og dommere.

Det klarede de danske heste fint og alle blev godkendt.

Grand Prix klørdag og søndag

Nu venter indledende Grand Prix på lørdag og søndag, hvor de otte bedste hold bliver kvalificeret til finalen i Grand Prix Special på tirsdag.

Læs mere om: