28. maj. 2025
Af Pelle Rigtrup

Udlandet reagerer på stor nyhed om grev Nikolai og grev Felix: Det skriver de

Grev Felix, kong Frederik og grev Nikolai.
Grev Felix, kong Frederik og grev Nikolai.
Foto: Kongehuset ©
Kong Frederik tildelte på sin fødselsdag Storkorset af Dannebrogordenen til grev Nikolai og grev Felix. Nu reagerer flere udenlandske medier også på den store nyhed.

Kong Frederik kunne i mandags fejre sin 57-års fødselsdag.

Den store dag blev markeret med balkonvink sammen med dronning Margrethe, dronning Mary, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent.

Men det var ikke det eneste særlige, der skete på fødselsdagen.

Se vores tilbud på abonnement her

Kongen brugte således også dagen på at tildele sine nevøer grev Nikolai og grev Felix Storkorset af Dannebrogordenen.

Kong Frederik tildeler nevøerne Storkorset af Dannebrogordenen.
Kong Frederik tildeler nevøerne Storkorset af Dannebrogordenen.
Foto: Kongehuset ©

Vækker opsigt i udlandet

Den nyhed vakte naturligvis stor opmærksomhed herhjemme, men også i udlandet har man bemærket den fornemme hæder.

Britiske Hello Magazine skriver, at det på flere måder var en festdag i den kongelige familie, mens de også skriver, at kong Frederik med denne gestus viser sit ønske om at forene familien.

Tyske Bunte, franske Pont de Vue og australske 9Honey mener også, at tildelingen understreger, at kong Frederik ønsker at styrke familiebåndet.

Det samme gør spanske Vanitatis, der samtidig husker deres læsere på, at grev Nikolai er kong Frederiks gudsøn, og at Frederik tilbragte meget tid med de to nevøer, inden han selv fik børn.

Mere om: