
Ung garder modtog fornem gave fra kong Frederik: Men det var ikke hans første møde med kongefamilien

Det var med hastige skridt og et stort smil, at garder Christoffer Petersen Voldbjerg kunne modtage "Kongens Ur" på Livgardens Kaserne i København.
Ved overrækkelsen fik han et solidt håndtryk af kong Frederik, der gav den unge garder nogle rosende ord med på vejen.
Det fortæller den jyske garder Christoffer Petersen Voldbjerg til BILLED-BLADET efter overrækkelsen af det flotte ur.
- Han sagde tillykke med uret, og at det var fortjent, fortæller Christoffer Petersen Voldbjerg til BILLED-BLADET.

Det er dog ikke første gang, at garderen møder kongefamilien.
Han har nemlig været en del af 1. vagthold, hvor han var været Post For Gevær (PFG+) - og det betyder, at han har stået vagt ved de kongelige slotte og palæer.

- Jeg har gået en del på Amalienborg. Jeg har mødt kongefamilien en enkelt gang eller to, fortalte garderen med et glimt i øjet.
Christoffer Petersen Voldbjerg fortsætter i de militære rækker - han er nemlig blevet optaget på sergentskolen, hvor han skal uddanne sig til sergent.