5. okt. 2023
Af Christinna Braun

Utraditionelt tidspunkt: Her kan du se dokumentaren om prins Christian

Kronprinsesse Mary og prins Christian.
Kronprinsesse Mary og prins Christian.
Foto: Martin Høien
En helt ny udsendelse om prins Christian er på trapperne.

Om få dage fylder prins Christian 18 år, og det bliver naturligvis fejret med pomp og pragt, når en tronarving bliver myndig.

DR har i forbindelse med 18-års fødselsdagen fulgt prins Christian på en ”unik dannelsesrejse”, hvor han skal blive klogere på landets bærende institutioner, heriblandt Folketinget, et ministerium, Højesteret, kirken og forsvaret.

”Prins Christian – en kongelig rejse” har premiere dagen før prinsens 18-års fødselsdag, det vil sige den 14. oktober.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Allerede fra det noget utraditionelle tidspunkt kl. 06.00 kan udsendelsen ses på DRTV, og ligeledes bliver den sendt på flow tv kl. 19.00 på DR1 den 14. oktober.

DR1 sender også dokumentaren på prinsens fødselsdag den 15. oktober kl. 09.00 – lige inden DR’s store fejring af prins Christian, som begynder kl. 10.00.

Læs mere om: