Uventet besøg: Se hvem prins Joachim overraskede dagen efter grev Henriks konfirmation
Prins Joachim havde ligesom resten af sin familie en herlig dag, da hans og prinsesse Maries søn, grev Henrik, 14, blev konfirmeret den 18. maj i Frederikskirken i Paris.
Haderslev Drengekor sørgede for dejlig underholdning under den kirkelige ceremoni med en mini-koncert og velkendte salmer.
Stor overraskelse
Og det ser ud til, at prins Joachim var mere end tilfreds og taknemmelig over korets optræden, fordi dagen efter dukkede han uventet op, da Haderslev Drengekor optrådte i Madeleine-kirken i Operá-kvarteret i Paris.
Her gav prins Joachim sig god tid til at hilse på koret og var i hele taget meget nærværende under besøget, der skabte stor glæde hos alle.
Haderslev Drengekor optrådte også ved komtesse Athenas dåb i 2012 i Møgeltønder.
Ifølge kongehusets kommunikationsafdeling var Haderslev Drengekor i forvejen i Paris i forbindelse med en række andre koncerter, og de tog kontakt til prins Joachim for at tilbyde, at de kunne synge ved grev Henriks konfirmation.