28. sep. 2020
Af Marianne Singer

Våd overraskelse: Regnen væltede ned ved Frederiks ankomst

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen
I det øjeblik kronprins Frederik ankom til Sophienborgskolen i Hillerød, stod regnen ned i stænger.

Det blev en våd fornøjelse for både kronprins Frederik og værterne, da den kongelige gæst mandag formiddag ankom til Sophienborgskolen i Hillerød.

For et minut inden kronprinsens bil kørte ind på skolegården, begyndte regnen at vælte ned.

I højt humør

Det tog dog både kronprinsen og de 520 elever i højt humør.

På grund af coronakrisen kunne kronprinsen kun vinke til de mange elever, der stod i sikkerhedsafstand og klassevis, modsat før udbruddet i marts, hvor kronprinsen var meget tættere på skolebørnene.

https://imgix.billedbladet.dk/20191106_lhl8590.jpg
Kronprinsen besøgte i november Skolen på Strandboulevarden, hvor han gav high fives til børnene.
Foto: Lars H. Laursen

Men derfor gav kronprinsen sig stadig god tid til at vinke og småsnakke med børnene.

https://imgix.billedbladet.dk/lhl_0194_1.jpg
Selvom regnen silede ned, gav kronprinsen sig tid til at hilse på børnene på afstand.
Foto: Lars H. Laursen

Søde børn indenfor

Det var skoleleder Jon Dinsen, der tog imod den kongelige gæst i skolegården.

Kronprinsen var derefter klar til at møde børnene indenfor som protektor for HCØ2020 i anledning af Naturvidenskabsfestivalen.

Stor fejring

HCØ2020 er en landsdækkende fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Formålet med HCØ2020 er at fremme teknisk og naturvidenskabelig dannelse på tværs af alle alderstrin. Ligeledes skal initiativet være med til at øge interessen for videnskab og fremtidens teknologi.

Læs mere om: