8. jan. 2024
Af Sofie Nymand, Christinna Braun

Ved første øjekast virker det nyt – men noget skurrer på billedet af prins Vincent og prinsesse Josephine

Prins Vincent og prinsesse Josephine
Prins Vincent og prinsesse Josephine
Foto: Foto: Dennis Stenild, Kongehuset ©
Noget skurrer på fødselsdagsbilledet af prins Vincent og prinsesse Josephine, og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt kongehuset har photoshoppet det?

Mandag fylder kronprinsparrets yngste børn, prins Vincent og prinsesse Josephine, 13 år.

Kongehuset markerer dagen med et foto af de kongelige tvillinger, og ved første øjekast ligner det et nyt og hidtil uset billede. Men er det nu også det?

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-08/dkh-prins-vincent-og-prinsesse-josephine-foedselsdag_0.jpg
Fødselsdagsbilledet af prins Vincent og prinsesse Josephine
Foto: Foto: Dennis Stenild, Kongehuset ©

Efter alt at dømme er billedet taget i forbindelse med prins Christians 18-års fødselsdag. Her markerede kongehuset ligeledes fødselsdagen med et billede af fødselaren, hvor han var omgivet af sin farmor, forældre og søskende på Amalienborg Slot.

Tvillingerne står i hver deres ende af familierækken. Prins Vincent er klædt i et smart jakkesæt med et lyseblåt slips, mens prinsesse Josephine også er i et mørkt sæt med en lyseblå bluse indenunder habitjakken.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-08/hkh-prins-christian-18-a-r_01_079_1_0.jpg
Billedet fra prins Christians fødselsdag
Foto: Foto: Dennis Stenild, Kongehuset ©

Umiddelbart er tvillingernes fødselsdagsbillede, hvor de står ved siden af hinanden, blot taget ved samme lejlighed. Men zoomer man ind på tvillingerne på billedet fra prins Christians 18-års fødselsdag og det billede, kongehuset har delt mandag, er prins Vincent og prinsesse Josephine nærmest identiske, selv om de på det ene står langt fra hinanden og på det andet lige ved siden af hinanden.

Deres ansigtsudtryk er ens på de to billeder, ligesom deres hænder er placeret på samme måde,

Og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt kongehuset har photoshoppet fødselsdagsbilledet af tvillingerne, så de står ved siden af hinanden.

I forbindelse med kongehuset har delt billedet, oplyser de ikke, hvorvidt billedet er blevet redigeret, og de ønsker ikke at kommentere.

Læs mere om: