20. jun. 2025
Af Marianne Singer

Vi sender live fra festlig dag: Se kong Frederik, dronning Mary og kronprins Christian ankomme til flot åbningsfest på Koldinghus

BILLED-BLADETs live fra Koldinghus, da kongeparret og kronprins Christian ankom til åbningen af udstillingen "Kongebarn".
Video: Kaspar Wenstrup
Der er fredag lagt op til en festlig eftermiddag på Koldinghus. Kongeparret og kronprinsen er æresgæster. Vi sender live fra klokken 14.30, når dagens fornemme gæster ankommer til det kendte tidligere kongeslot i Sydjylland.

Liveudsendelsen er nu slut, men kan ses igen øverst i artiklen.

Kong Frederik, dronning Mary og kronprins Christian er fredag eftermiddag æresgæster ved den festlige åbning af den nye, permanente udstilling "Kongebarn" på Koldinghus.

Vi sender fra cirka klokken 14.30, når kongeparret, kronprinsen og andre fornemme gæster, deriblandt greve Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg, ankommer til det kendte kongeslot i Kolding i Sydjylland.

Om kongelige børn

"Kongebarn" er en interaktiv udstilling, hvor børn med deres familier gennem sjældne og betydningsfulde genstande fra Den Kongelige Samling får indblik i, hvordan det var at være et kongeligt barn fra Christian 4.s tid og frem til i dag.

Udstillingen er designet til at engagere både børn og voksne og skabe fælles oplevelser på tværs af generationer.

Koldinghus er et af Danmarks mest kendte historiske bygningsværker, og det over 750 år gamle slot er et kulturelt vartegn i hjertet af Kolding.

Mere om: