Vi sender live fra kongeligt topmøde i Berlin: Se kong Frederik og dronning Mary fejre med Victoria, Daniel, Haakon og Mette-Marit
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
BILLED-BLADET sender live mandag fra klokken 14.50, når kong Frederik og dronning Mary under deres tiltrædelsesbesøg i Tyskland sammen med det svenske kongehus, det norske kongehus, Finlands præsident og Islands præsident samt Tysklands forbundspræsident fejrer 25-års jubilæet for det nordiske ambassadekompleks i Berlin.
Glæd dig til en festlig stund i fantastisk kongeligt selskab.
Undervejs vil blandt andre kronprinsesse Victoria og kronprins Haakon holde tale.
Ambassadeanlægget blev bygget, da Berlin igen blev hovedstad efter genforeningen af Øst- og Vesttyskland, og ambassaderne flyttede fra Bonn til Berlin.
Musik og kunst
Jubilæet fejres på torvet mellem de fem ambassader med musikalske indslag og taler, hvorefter kongeparret, sammen med det svenske kronprinsessepar, det norske kronprinspar, Finlands præsident og Islands præsident, bliver vist rundt i den nordiske udstilling, der er blevet udviklet i forbindelse med jubilæet.
Se også med, når BILLED-BLADET igen sender live om aftenen klokken 19.20 fra ankomsten til den officielle middag på Schloss Bellevue med forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier som vært.
Her vil både kongeparret og de andre nordiske kongelige deltage igen.