Vi sender live i dag fra Nordre Toldbod: Dronning Mary og kong Frederik tager imod det islandske præsidentpar
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
OPDATERET KL. 9:57: Vi har desværre tekniske problemer med livesendingen fra Nordre Toldbod. Der kommer snarest en video op fra ankomsten.
BILLED-BLADET sender LIVE fra Amalienborg ca. 10:40.
----
Islands præsident Halla Tómasdóttir og ægtefælle hr. Björn Skúlason er på statsbesøg i Danmark den 8.-9. oktober efter indbydelse fra kong Frederik og dronning Mary.
Ifølge planen tager kongeparret klokken 10.00 imod præsident Tómasdóttir og hendes mand ved Nordre Toldbod i København, hvor præsidentparret ankommer med chalup.
Vi sender fra klokken 09.50 live fra Nordre Toldbod, hvor kong Frederik og dronning Mary vil stå klar til at byde deres islandske æresgæster velkommen til København, hvor der i dag og i morgen venter et fint program.
Til stede ved Nordre Toldbod vil ifølge planen også transportminister Thomas Danielsen, minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin og Danmarks ambassadør i Island Erik Vilstrup Lorenzen være til stede.
Kong Frederik og dronning Mary kører i karet med præsidentparret
Efter den fornemme modtagelse kører kong Frederik og dronning Mary sammen med præsidentparret til Kastellet i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.
Hvis alt går efter planen, er der officiel modtagelse på Amalienborg klokken 10.50, og vi sender fra klokken 10.40 live fra slotspladsen, når kongeparret og præsidentparret kører i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Kastellet til Christian VII's Palæ på Amalienborg.
Mere live i aften fra Christiansborg Slot
Den fornemme første dag af statsbesøget rundes af med gallataffel på Christiansborg Slot i aften klokken 20.00.
Vi sender live fra Drabantsalen fra klokken 19.00, når de første gæster begynder at ankomme til gallataflet.
Kongeparret er værter på Christiansborg Slot til ære for præsident Halla Tómasdóttir og hendes mand Björn Skúlason.
På gæstelisten er desuden prinsesse Benedikte, regeringen, repræsentanter for dansk og islandsk erhvervsliv, repræsentanter for kultur og sport, den islandske delegation og repræsentanter for Hoffet.