13. maj. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Victoria, Sofia og Silvia viser brudekjoler frem

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/3.04049333_1.jpg
Foto: Stella pictures
Kronprinsesse Victoria, prinsesse Sofia og dronning Silvia fortæller om deres brudekjoler på svensk TV søndag den 13. maj.

Både for kronprinsesse Victoria og prinsesse Sofia samt for dronning Silvia var det en uforglemmelig oplevelse at være hovedperson ved et royalt bryllup. Victoria fik sin Daniel, mens Sofia fik sin prins Carl Philip, og dronning Silvia gik op ad kirkegulvet med kong Carl Gustaf. Alle tre kvinder var i smuk brudekjole. Søndag den 13. maj klokken 20.00 på svensk TV1 fortæller dronningen og Victoria og Sofia samt prinsesse Madeleine og prinsesse Lilian om deres brudekjoler, som vises frem og beskrives i den mindste detalje.

Victoria og Sofia på slottet

Allerede i 2016 kunne man på Det kongelige Slot i Stockholm opleve en udstilling med de royale brudekjoler. Til åbningen af den udstilling var dronning Silvia og hendes ældste datter kronprinsesse Victoria samt prinsesse Sofia til stede som æresgæster. Mange svenskere var inde for at nyde det udsøgte bryllupsdesign. I programmet ”Kongelige brudekjoler” vil der naturligvis være optagelser fra denne åbning af brudekjole-udstillingen.

Dronning Margrethes kjole på museum

Tidligere på foråret kunne man i øvrigt på et museum i Stockholm nyde flere andre kjoler fra det svenske, kongelige klædeskab. Også Danmarks dronning Margrethe udstillede ved den lejlighed en af sine udsøgte rober.

Herunder kan du se et smukt galleri af nordiske prinsesser og deres brudekjoler:

GALLERI: Nordiske prinsesser i brudekjoler

Læs mere om: