16. apr. 2015
Af af Ulrik Ulriksen og Jesper Sunesen

VIDEO: Dronning Margrethe på fantastisk karettur med Mary og Frederik

Der blev skrevet danmarkshistorie med den helt særlige fødselsdagskarettur, som dronning Margrethe kørte fra Amalienborg til Københavns Rådhus i selskab med kronprinsparret.

Dronning Margrethe havde kronprinsesse Mary og kronprins Frederik med sig i kareten på triumfturen fra Amalienborg til Københavns Rådhus, og det var noget, de mange mennesker langs ruten var begejstrede for.

Der blev virkelig jublet over, at Danmarks nuværende dronning kørte en fødselsdagstur i det gamle København sammen med nationens kommende kongepar.

https://imgix.billedbladet.dk/icon-alle-videoer.png

Dronningen var naturligvis alt andet end glad for, at hun ikke kunne have prinsgemalen, der er blevet syg med influenza, med sig i kareten, men fødselaren så dog ud til at være ganske glad for og bevæget over for første gang at køre en fødselsdagskarettur gennem hovedstaden med Frederik og Mary.

Dronning Margrethe i højt humør

Det var således en danmarkshistorisk kongelig karettur, som på mange måder markerede, at nye tider er på vej. Dronningen vil ikke abdicere, men hun kan i højere grad end nogensinde overlade vigtige opgaver af forskellig slags til kronprinsparret. Det vil danskerne komme til at se mere og mere de næste år.

De tre kongelige karetpassagerer var i godt humør efter en fantastisk balkonscene på Amalienborg, hvor både kongelige voksne og børn hyggede sig. Måske derfor var der ekstra mange smil og overskud til alle de tusinder af mennesker, der stod og jublede langs ruten, hvor de kongelige oplevede mange små, skønne overraskelser. Især på Strøget og ved Rådhuspladsen var der gang i den folkelige del af festen for den royale 75-års fødselar

Læs mere om: