25. jun. 2018
Af Trine Larsen

VIDEO: Gribende afsked med prinsesse Elisabeth

Prinsesse Elisabeth blev mandag bisat fra Lyngby Kirke, hvor prinsessen også blev døbt og konfirmeret. Prinsesse Elisabeth var dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Maries kusine, og de deltog alle tre i bisættelsen.

Der var både smil og tårer, da prinsesse Elisabeth blev bisat fra Lyngby Kirke.

For den diskrete, men elskelige prinsesse var omgivet af sine nærmeste, der sagde et sidste gribende og tårevædet farvel til prinsessen, der blev 83 år gammel.

Allerde en time før bisættelsen, som tidligere biskop og kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen, stod for, begyndte gæsterne at strømme til den lille kirke, der var under ombygning og indhyllet i stilladser.

Allerførst kom prinsesse Elisabeths bror, grev Ingolf, og hans grevinde Sussie, så niecerne Josefine, Camilla og Feodora med deres mænd og børn til kirken.

De var derfor på plads, da de godt 200 gæster ankom.

Sidst ankom den afdøde prinsesses kusine, dronning Margrethe, sammen med sine to søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie.

Se nogle af de gribende øjeblikke og afskeden med prinsessen her i videoen, og læs reportagen, og se de smukke billeder i BILLED-BLADET.

Læs mere om: