6. jan. 2020
Af Marianne Singer

VIDEO: Hør Christian og Isabella fortælle om deres nye skole

Det var nogle glade og spændte kongelige børn, der mødte pressen kort før deres skolestart i Verbier. Prins Christian og prinsesse Isabella fortalte sammen med resten af kronprinsfamilien om den store dag.

Solen var først lige ved at stå op og temperaturen lav, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med deres børn, prins Christian, 14, prinsesse Isabella, 12, og tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephine, på otte år mødte pressen klokken 8.00 før børnenes skolestart i Verbier.

Med de smukke snedækkede bjerge i baggrunden stillede en veloplagt kronprinsfamilie først op til søde gruppebilleder og svarede derefter på spørgsmål.

Svarede på spørgsmål

Undervejs svarede kronprinsparret både på, hvorfor de lige havde valg skolen i Schweiz og hvor de kommer til at bo, mens børnene svarede på spørgsmål om, hvad de kommer til at savne mest hjemmefra og hvilke fag, de glæder sig mest til.

Derefter skyndte kronprinsfamilien sig afsted igen for at tage hen på Lemania-Verbier International School for at møde de andre forældre og nye kammerater og lærere.

Læs mere om: