VIDEO: Kronprins Frederik i topform med Schmeichel, Eriksen og Kjær

Det danske herrelandshold i fodbold står overfor to afgørende kampe i EM-kvalifikationen, og vi ønsker dem held og lykke. Op til VM-slutrunden i Rusland var kronprinsen på træningsbanen med landsholdstjernerne og en flok glade børn.

Fredag, 15. november 2019 - af Ulrik Ulriksen

Der var highfive og højt humør, da kronprins Frederik sidste sommer gik på banen med herrelandsholdets superstjerner Kasper Schmeichel og Christian Eriksen samt anfører Simon Kjær og Pione Sisto i Helsingør for at træne en flok glade fodbolddrenge i forbindelse med Red Barnet-projektet ”Plads til Alle”.

Kronprinsen og Eriksen til skudtræning

Kronprinsen og topscorer Christian Eriksen var i fin form.

Frederik og Christian styrede en skudtræningsøvelse med de unge talenter fra Helsingørs U-9 afdeling.

Kronprins Frederik på græs

”Plads til Alle”-projektet er et samarbejde mellem Red Barnet, DBU og Helsingør Kommune. Projektet har fokus på at hjælpe børn med at blive inkluderet i fritidslivet. Frederik var glad for at komme på græs for at sætte fokus på det gode fritidsliv for børn. 

Autografer til unge fans

Efter en travlt fodboldformiddag, hvor kronprinsen også var på besøg i VM-holdets træningslejr, skrev Frederik autografer til sine unge fans. 

Danmarks landsholdshelte var glade for at være på banen med kronprinsen og glade for, at han besøgte dem i deres træningslejr forud for VM-slutrunden i Rusland i 2018.

Giv BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Giv BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

Følger med i gyserkampe

I aften, fredag 15. november, og på mandag, 18. november, følger kronprins Frederik og resten af herrelandsholdets fans sikkert med, når Danmark spiller helt afgørende EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Gibraltar og Irland.

Hvis alt går godt, kvalificerer Kasper Schmeichel & co. sig til næste sommers slutrunde om europamesterskabet.