6. nov. 2019
Af af

VIDEO: Kronprins Frederik jokede løs under skolebesøg

Kronprins Frederik morede sig stort, da han fik taget et klassebillede sammen med en flok glade skolebørn.

Kronprins Frederik sørgede for en god og afslappet stemning, da han besøgte en sjette klasse på Skolen på Strandboulevarden på Østerbro i København.

Allerede ved ankomst var humøret højt hos kronprins Frederik, da han foran skolen blev modtaget med viftende Dannebrog og masser af high fives af elever.

Gode idéer

Oppe i klasseværelset hos 6 U. fik kronprins Frederik præsenteret gode idéer af de entusiastiske elever.

Klassen er netop nu med i opfinderkonkurrencen Projekt Edison og arbejder med entreprenørskab i en hel uge.

Rigtig sjovt

Derfor fik kronprins Frederik både hørt om et antimobbe-armbånd og et samarbejde mellem skole og plejehjem, da han gik rundt og talte med de forskellig grupper.

Rigtig sjovt blev det, da kronprins Frederik stillede op til et fællesbillede sammen med klassen og jokede løs med børnene.

Vigtigt tema

Det er Fonden for Entreprenørskab, der står bag Projekt Edison, som i år har temaet Værdifulde Fællesskaber.

Eleverne arbejder derfor i deres forløb med sociale emner som ensomhed, hjemløshed, mobning og digitale fællesskaber.

Læs mere om: