15. feb. 2014
Af af Marianne Singer
VIDEO: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i sneen med børnene
Kronprins Frederik og familien i Verbier.
Foto: Martin Høien
Kronprinsparrets fire børn var vilde med at lege på børnebakken i Verbier ved årets pressefotografering.
Der var masser af muligheder for sjov og ballade, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary under årets vinterferie stillede op til fotografering med deres børn på den store børnebakke i Verbier, Schweiz.
Prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine nød at kaste sig ud i det spændende, hvide landskab, hvor de kunne lege og kælke med mor og far.
Kronprinsparret var helt med på de mange løjer med deres små krudtugler og var hele tiden opmærksomme på, hvad børnene syntes var sjovt at prøve af.
BILLED-BLADET nåede undervejs ikke bare at tage billeder af den kongelige familie, men også at filme noget af det fine sammenspil, der var mellem voksne og børn i det naturskønne område. Se videoen herunder.