29. okt. 2019
Af Marianne Singer

VIDEO: Kronprinsesse Mary gør sig rejseklar

En engageret kronprinsesse Mary tog fat på vigtige emner før sin snarlige rejse til Afrika.

Kronprinsesse Mary er kendt for at være velforberedt, når det gælder hendes kongelige arbejde.

Det viste kronprinsesse Mary endnu engang, da hun tirsdag deltog i en konference om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i humanitære kriser på Christiansborg Slot.

Kronprinsesse Mary snart til Afrika

Konferencen var et slags formøde til et stort og vigtigt topmøde i Nairobi, som kronprinsesse Mary deltager i fra den 12.-14. november.

Ligesom under konferencen i København vil der også ved den snarlige sammenkomst i Afrika være stor fokus på piger og kvinders rettigheder.

Danmark er vært

Danmark er sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA) værter ved topmødet.

Konferencen markerer 25-året for 179 landes vedtagelse af Kairo-handlingsplanen i 1994, der gav kvinder og piger ret til at bestemme over egen krop.

En stærk tale

Kronprinsesse Mary holdt under konferencen på Christiansborg Slot en stærk tale om det store arbejde der stadig skal gøres indenfor området ude i verden.

Kronprinsesse Mary er protektor for UNFPA.

Med til konferencen var også udviklingsminister Rasmus Prehn, der også er ved kronprinsessens side i Nairobi.

Se Mary i forskellige nationaldragter i galleriet herunder:

GALLERI: Kronprinsesse Mary i folkedragter (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: