VIDEO: Kronprinsesse Mary heppede, da 700 børn løb mod mobberi i Aarhus

Se også:

Kronprinsesse Mary sendte børnene ud på en stafet.

Der var trængsel i Botanisk Have i Aarhus, hvor 700 børn i alderen tre til otte år havde meldt sig til Fri for Mobberi Børnestafetten, som var arrangeret af atletik- og motionsklubben Aarhus 1900 i samarbejde med Red Barnet og Mary Fonden.

Et ekstra trækplaster var det, at kronprinsesse Mary selv kom for at sende de små løbere ud på en én kilometer lang rute, og når de kom tilbage i mål, var der fine medaljer til alle. På lige fod med børnene deltog kronprinsessen i den fælles opvarmning, inden hun sammen med Bubber sendte løberne ud på ruten.

En hjertesag for Kronprinsesse Mary

Børnestafetten finder sted hvert år i København og Aarhus, og det var fem år siden, at kronprinsesse Mary sidst sendte de aarhusianske børn ud på en mobbefri løbetur.

I mellemtiden er interessen vokset enormt, og 45 procent af landets børnehaver og 35 procent af skolerne og SFO benytter sig af de redskaber, som Fri for Mobberi tilbyder.

Anti-mobning er en hjertesag for kronprinsesse Mary, der bruger kræfter på, at der bliver arbejdet aktivt med emnet, blandt andet gennem sin egen fond, Mary Fonden.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden