10. apr. 2014
Af af Marianne Singer

VIDEO: Kronprinsesse Mary på vikingeeventyr

Kronprinsesse Mary besøger Vikingeskibsmuseet.
Kronprinsesse Mary besøger Vikingeskibsmuseet.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary åbnede udstillingen "The World in the Viking Age" på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Med dramatiske toner fra bandet Klepti Klepti og omgivet af smukke vikingeskibsvrag åbnede kronprinsesse Mary torsdag den internationale særudstilling "The World in the Viking Age" på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Udstillingen fortæller en verdenshistorie om skibe, mennesker og ting på rejse fra de yderste egne af Skandinavien til Middelhavet og fra Den Persiske Golf til Østafrika og Kina.

Flere ambassadører og repræsentanter fra de museer, der har lånt genstande til den unikke udstilling, fulgte også med i den efterfølgende rundvisning.

Vikingeskibsmuseet havde specielt inviteret kronprinsesse Mary til at åbne udstillingen, da hun er "en moderne repræsentant for den åbenhed og nysgerrighed, der er omdrejningspunkt i udstillingens fortælling", som museumsdirektør Tinna Damgård Sørensen udtrykte det.

I denne video kan du blandt andet høre uddrag af kronprinsesse Marys tale ved åbningen og nyde musikken fra Klepti Klepti.

Læs mere om: