3. nov. 2014
Af af Ulrik Ulriksen, BILLED-BLADET i Sydafrika

VIDEO: Kronprinsesse Mary sang og dansede på en vild dag i Sydafrika

Kronprinsesse Mary spillede indenfor få timer en hovedrolle både til design-event i et fint bykvarter og til et ungdomsmøde i en barsk forstad til Cape Town.

Danish Design Business Mission-receptionen i Cape Town var en kæmpe oplevelse for kronprinsesse Mary, der kom til den fornemme event direkte fra et gribende møde med ungdommen i det enorme township Khayelitsha. Det var i det hele taget en både vild og kontrastfyldt dag for kronprinsessen i Sydafrika.

Der er langt fra en fornem design-event i Cape Town med spotlight rettet mod dansk design og til et møde i et slidt ungdomscenter med underklassens børn og teenagere fra det rå Khayelitsha-township en times kørsel væk fra den moderne storby.

Kronprinsesse Mary spillede indenfor få timer en hovedrolle både til design-event i et fint bykvarter og til et ungdomsmøde i en barsk forstad til Cape Town.

Overbevisende førte den danske royale profil sig sidst på mandagen frem til arrangementet, hvor brands som Pandora, Houe havemøbler og Morsø Pejse blev promoveret i kapstaden til de lokale spidser og potentielle aftagere af de danske produkter. Kronprinsesse Mary sørgede sammen med Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen for, at der blev rettet sund fokus mod de fine rød-hvide varer på hylderne ved receptionen i Youngblood Africa-bygningen midt i Cape Town.

Det var bestemt noget af en kontrast til kronprinsesse Marys programpunkter tidligere på dagen, som i Khayelitsha bød på besøg til Mothers to Mothers-klinikken, hvor der blev diskuteret HIV-forebyggelse og –behandling, samt umiddelbart derefter på et besøg til LoveLife-ungdomsklinikken, hvor kronprinsessen fik sig en god snak med helt unge mennesker om, hvordan det er at være teenager i Sydafrika.

Et land, hvor udfordringerne er ekstremt store for børn af middel- og især underklassen, der har trange kår i townships som Khayelitsha, hvor over en million mennesker bor i brogede kvarterer bestående af blikskure og små murstenshuse. I løbet af besøget til LoveLife-centret måtte kronprinsesse Mary i øvrigt optræde med mere end sine taleevner. Kronprinsessen både sang og dansede også sammen med de unge sydafrikanere på en vild dag i Khayelitsha

Oplev BILLED-BLADETs video fra Sydafrika med kronprinsesse Mary, som du aldrig nogensinde har set hende før.

Læs mere om: