21. sep. 2019
Af Marianne Singer
VIDEO: Kronprinsesse Mary talte om svært emne
Kronprinsesse Mary havde meget på hjerte, da hun satte fokus på vold mod kvinder og børn.
Selv om kronprinsesse Mary netop har gennemført et travlt program i forbindelse med kronprinsesse Victoria og prins Daniels officielle besøg i Danmark, var hun fuld af overskud under åbningen af konferencen “Nordiske kvinder mod vold” i København. Konferencen arrangeres af LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, som kronprinsesse Mary er protektor for.
Ventede på kronprinsessen
Allerede ved ankomsten til Hotel Scandic Copenhagen smittede kronprinsesse Mary alle med sit gode humør og glade smil. Derefter gik kronprinsesse Mary ind i hotellets store sal, hvor omkring 350 fagfolk spændt ventede på den kongelige æresgæst.Stærk tale
Oppe fra scenen holdt kronprinsesse Mary en flere minutter lang stærk åbningstale, der blandt andet handlede om årets tema “Voldsudsatte børn”. Først roste kronprinsesse Mary dog de mange både frivillige og professionelle i salen for deres indsats for voldsramte kvinder og børn.