VIDEO: Kronprinsesse Mary til festlig aften på vinslot
Moldovas sundhedsminister Ruxanda Glavan tog sig godt af kronprinsesse Mary, der på sin første arbejdsdag i det sydøsteuropæiske land var til topmøde i hovedstaden Chisinau og derefter afsluttede aftenen på fornem manér på slottet Castel Mimi.

Mary i vinkælderen
Mary ankom til Castel Mimi, der ligger en times kørsel fra Chisinau, præcis klokken 20.00 og fik herefter en rundvisning i de gamle vinkældre. Efter rundvisningen gik Mary op i en af de store festsale, hvor lokale folkemusikere sørgede for underholdningen. Det var en perfekt indledning på et par travle dage for kronprinsessen.