3. aug. 2014
Af af Ulrik Ulriksen i Grønland og Karina Didriksen

VIDEO: Kronprinsparret og deres børn på sommertogt i Grønland

Kronprinsparret og deres fire børn på Kongeskibet Dannebrog.
Kronprinsparret og deres fire børn på Kongeskibet Dannebrog.
Foto: Hanne Juul i Grønland
Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn får oplevelser for livet på deres grønlandstur.

På sommertogtets første dag, fredag, besøgte kronprinsparret og deres børn først byen Igaliku og derefter Narsaq.

I Narsaq besøgte kronprins Frederik blandt andet et slagteri, og senere på dagen var kronprinsesse Mary med ude for at se en levnedsmiddelskole, hvor kronprinsparret hilste på de ansattes børn.

Lørdag ankom den royale familie til sydgrønlandske Alluitsup Paa, hvor prins Christian var med sine forældre til kaffemik.

Senere på dagen sejlede de videre til Nanortalik, hvor de fik en varm velkomst og oplevede grønlandsk folkedans.

Søndag er kronprinsparret og deres fire børn på turens tredjedag ankommet til Qaqortoq. Der er en tidsforskel på fire timer mellem Grønland og Danmark.

Se BILLED-BLADETs videoreportage med kronprinsparret og deres børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine i hopla i Narsaq, Alluitsup Paa og Nanortalik.

Husk, at du kan følge med i den royale families rejse på BILLED-BLADET's Instagram-konto (kontoen hedder BILLEDBLADET). Du kan også følge os, når du søger på hashtaggene #bbgroenland og #billedbladet eller løbende se billederne på oversigten herunder (klik på billederne for at se dem større).

Læs mere om: