24. aug. 2018
Af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Mary, Frederik og børnene fik uforglemmelig oplevelse på klipperne

I Mikladal på Færøerne kravlede Mary og Frederik sammen med deres børn op på et helt særligt klippestykke ved havet.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var sammen med deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent, på besøg i bygden Mikladalur, hvor de fik en ret vild natur- og kulturoplevelse, som de nok sent vil glemme. I Mikladal spadserede kronprinsfamilien ned fra selve den højt beliggende bygd til klipperne ved vandet. På et særligt klippestykke kunne de nyde synet af statuen af Sælkvinden. Den smukke og mystiske sælkvinde optræder i et urgammelt sagn fra Færøerne.

Kronprinsparret og børnene var tæt på Sælkvinden

Mary, Frederik og børnene kravlede op på klippen med statuen for at se nærmere på værket. Foran statuen og med havet i ryggen stod de kongelige æresgæster kort, før de igen kravlede ned. For kronprinsparrets børn må det have været utroligt spændende at komme tæt på sagnfiguren ved det larmende hav.

BILLED-BLADET bringer det hele

Husk at du kan følge med i det kongelige besøg til Færøerne her på billedbladet.dk, hvor vi også lørdag og søndag bringer flere reportager og video-indslag fra kronprinsfamiliens spændende rejse til de nordatlantiske øer.

Læs mere om: